Brandinglogo

Brandinglogoet bruges til at synliggøre den sammenhæng, der er mellem Svendborg Kommune selv og de øvrige aktører i kommunen, som arbejder med at profilere Svendborg-området i omverdenen.

Brandinglogoet kan være et element, der supplerer fx turistbureauets brevpapir og visitkort. Det kan supplere en profiltekst bag på en ”salgspjece” fra Svendborg Kommune. Og det vil ofte bruges som logo på arrangementer og fremstød, som har flere forskellige aktører som afsendere.

Brandinglogoet tager udgangspunkt i stjernen fra Svendborg Kommunes våben­skjold. Ifølge traditionel heraldik betyder stjerne den gode, ædle, nærmest himmelske person, der har overblikket over byen.

Se eksempler på brugen af Brandinglogoet under ”Brandinglogo – eksempler”.

Bemærk: Brandinglogoet er ikke det primære logo og må aldrig gøre det ud for dette. Til daglig brug anvendes Svendborg Kommunes logo.