Logo

Svendborg Kommunes logo er sammensat af et symbol og et navnetræk. Symbolet er et redesign af Svendborgs gamle byvåben, der kan dateres tilbage til 1300 tallet. De tre tårne over bølgende vand samt månen og stjernen er bibeholdt fra det oprindelige våbenskjold.

Symbolet er blåt, men den særlige blå nuance er dannet med et forløb fra en lys blå til en mørkere blå. Navnetrækket er ligeledes opdateret med en mere tidssvarende typografi. Symbolet og navnetrækket udgør tilsammen Svendborg Kommunes logo.